SesamgadeHygge, leg og undervisning hver søndag morgen på TV 2 i ny dansk Sesamgade I år er det 40 år siden, Sesame Street for første gang underholdt amerikanske børn med den populære serie om dukken Elmo og hans venner. I mellemtiden har ikke færre end 125 lande valgt at vise serien - de fleste producerer selv en egen version af Sesamgade-programmer til deres eget land. Og nu er det de danske børns tur til at hygge sig med Elmo og hans veninde Signe Vaupel og ikke mindst lære bogstaver og andre vigtige ting om livet. Den lille, røde og uldne dukke, Elmo, er hver uge på nye eventyr med sine gode venner Signe, Bræt, Grover, Bert, Ernie, Rosenknop - og alle de søde børn fra den danske Sesamgade. Se, de frække bogstaver fra Action-alfabetet drille Elmo på hans værelse. Og se, hvordan Elmo leger og opdager sjove ting. I et af programmerne vil Elmo lege "Først den ene vej og så den anden vej". Det er ikke helt nemt, når man er alene, men Elmo finder straks på råd. I et andet program leger Elmo købmand med sin skildpadde, men pludselig hører Elmo en lyd på sit værelse. Det lyder meget, som en slange, oh Elmo bliver lidt nervøs. Kan en farlig slange have gemt sig på Elmos værelse? Og i et tredje program leger Elmo og Bræt at de flyver ud i junglen i Elmos fly og lander blandt aber, tropiske fugle og brølende løver. Men pludselig er Bræt forsvundet, og Elmo kan ikke finde sin gode ven. Heldigvis dukker Elmos ven, Sofie, op og hjælper ham. [Læs mere her] ![]() Foto: Carsten Andersen/TV2 |