MasterChef – Danmarks største madtalenter

Masterchef er tilbage med 36 nye deltagere, der alle kæmper om trofæet og 100.000 kr. i førstepræmie.
De er udvalgt over to dages audition i skarp konkurrence mellem madtalenter fra hele Danmark. For de 36 der går videre, venter der for første gang en uges træningslejr, hvor dommerne, Jesper Koch, Jakob Mielcke og Thomas Castberg, hver især vil undervise i forskellige teknikker.

Aspiranterne får sat deres evner på prøve i dicipliner fra tilsmagning og anretning til udskæring og tilberedning, og for dem der ikke klarer testen, bliver det farvel til Masterchef.

Gennem 48 afsnit, der tager deltagerne igennem nogle af madlavingens største udfordringer, fra klassiske retter til det moderne dessertkøkken, stiger spændingen og dramatikken. Før den endelige finale kan udkæmpes, skal madtalenterne styre køkkenet på toprestauranter herhjemme og i helt fremmede omgivelser på Michelinrestaurant i Norditalien.

Som aldrig før lægger Masterchefs køkken ramme om både tårer og sejrsbrøl, mens deltagerne bliver færre og færre og konkurrencerne sværere og sværere.

Produktionsår: 2011 – nu

Sæsoner: 10

Producent: Niclas Nordenström